En bevidst ung dame

Jeg har den dejligste lille pige på 5 år. Hun er rigtig mors pige. Ingen tvivl om at min måde at være på, og min livsstil smitter meget af på hende. Hun er meget fokuseret på at hun altid ser pæn ud når vi skal ud. Hun vil ikke bare have hvad som helst på. Ingen skal tvinge hende i en grim kjole. Derfor giver jeg hende også selv lov til at finde tøj frem. Der er nok nogle forældre der krummer tæer derude, men hun gør det godt. Hun finder altid fornuftigt tøj frem. Hun er så sød, når hun er færdig med at spise sin morgenmad, siger hun, mor, hvordan er vejret i dag, så jeg kan finde tøj. Jeg fortæller hende så om det bliver varmt, koldt, eller vejr til man skal kunne tage tøj af og på. Så kommer hun retur ned til mig, og har taget tøj på efter min vejledning. Det er sjældent jeg er nød til at bede hende om at skifte. Det gør mange ting hjemme hos os meget nemmere. Hun er helt vild med katvig børnetøj. Jeg shopper tit tøj til hende derfra. Hun elsker at få tøj derfra. Hun bruger mange timer på at tegne tegninger af tøj, og leger tit modeshow med sine barbie dukker. Jeg tror jeg har fået mig en lille designer pige. Det er også helt i orden med mig. Jeg er selv meget bevidst om mit tøj og tøjvalg, datters eget design, det lyder nu meget godt i mine øre. Vi sidder også tit og ser projekt runway i fjernsynet. Hun elsker at se tegnefilm hvor de er mode bevidst. Min kæreste griner altid af det, for ligeså fin hun vil være i tøjet, ligeså meget elsker hun at gå op, tage sit fodbold tøj på, gå ud og blive mudderet helt til mens hun spiller fodbold. Hun er helt klart sporet af sin far og mor der begge er kæmpe fodbold fans, men hun er også en sej lille fodboldspiller, og god til at score mål når hun er ude og spille med miniput holdet.

En bevidst ung dame

Lær at anerkende

Hvorfor arbejde anderkendende? 

Schibbye beskriver at alle individer i en tidlig alder har behov for at blive annerkendt. For annekendelse styrker selvværet. Schibbye siger, igennem andres anerkendelse af vores udtryk genkender vi os selv, og bliver i stand til at se og reflektere over os selv som individer med egen personlighed og værdi.

Se her

Hun deler det op i den ydre og den indre anerkendelse

Den ydre drejer sig om ros og bekræftelse. Hun ser den som en overfladisk form for annerkendelse som kommer frem for vi vil ses og vise at vi bliver anerkendt for nogle præstationer af andre. Det styrker selvtilliden Hvilket hun syntes er fint nok, men Indre annekendelse drejer sig om at de dybe følelser, bliver set, delt og bekræftet. Dette skaber selvværd og grobund for at skabe relation (Schibbye relationsteori side 286 2005)

Hvis det lykkes psykologen at indtage denne form for anerkendende holdning, skabes der en stemning, i og med at psykologen formår at lytte, sanse, have hjerte og for- stand med sig.

Underkendelse:

Jensen mener at fornemmelsen af ikke at blive anerkendt, kan føre til ulykkelighed og utilfredshed over for det menneske vi er. (Jensen 2005)

Underkendelse kan danne en negativ spiral, der kan medføre utryghed, mobning og brokkeri. Negative følelser smittes videre over i måden vi er på over for hinanden, og det kan sætte sine spor. “vi kan ikke udvikle eller ændre os med basis i et negativt selvbillede, uanset om dette deles af andre omkring os eller kun er vores eget”  (Jensen, 2005) 

For at kunne arbejde anerkendende, er det vigtigt at vi bliver et fuldendt menneske ligesom et hus der er opbygget af fast fundament der står fast på jorden. Det skal forstås på den måde, at vi skal kunne kende os selv i forskellige situationer og ikke have brug for at give ros for selv at blive anerkendt. Vi skal altså ikke handle ud fra, hvad der kan være til fordel for os selv, men ud fra hvad vi kan gøre for den unge vi arbejder med. Det er også vigtigt vi er tilfredse med vores egen personlighed og ved hvad vi står for

Lær at anerkende

Cykelferie i Danmark

Aktiv ferie fylder efterhånden godt op i alle rejsetillæggene i mine aviser. Det har jeg bestemt ikke noget i mod for jeg vil selv gerne være mere aktiv og dyrke endnu mere sport. Af en eller anden grund har jeg aldrig prøvet en rigtig aktiv ferie, som for eksempel en cykelferie. Jeg er ellers sikker på at det kunne være både sjovt og afstressende at tage en uge på cykel i det dejlige danske landskab.

Cykelferie

I Jyllandsposten er der en artikelserie om cykelferie i Danmark. Her tager journalisterne rundt og tester forskellige cykelruter, der allerede er tilrettelagt så du ikke selv skal til at gætte en vej. Konceptet i denne omgang er at mange af de gamle jernbaner i Danmark er blevet nedlagt og hvad skulle man så stille op med dem? Jo, nogen har fået den gode idé at fjerne skinner, sveller osv. og anlægge gode cykelstier som for det meste er asfalterede. De gamle jernbaneområder har den store fordel at banen er skåret igennem bakker og ført over dale, det vil sige at ruten er med færre bakker end på de store veje og traditionelle stier. Du bliver også ført væk fra biltrafikken og direkte igennem den flotte natur. Langs cykelstierne er der ligeledes masser af frugttræer og buske, ikke noget der er blevet plantet med vilje, de kommer derimod fra alle de togpassagerer som har smidt æbleskrog og lignende ud af vinduet. Det har ført til mange selvsåede buske og træer.

Cykelferie i Danmark

Færge til samsø

Vores store plan er at køre mod Kalundborg og tage færgen til samsø, bruge en dags tid eller to på øen og så sejle videre med Samsøfærgen til Jylland. Her fra vil vi køre sydpå, måske forbi Jelling og Kolding for derefter at finde over på Fyn. Da vi ikke har erfaring med cykelferier, så er vi lidt usikre på hvor mange kilometer vi kan regne med at køre pr. dag. Det skulle jo gerne blive til en ferie med god tid og uden stress og jag for at nå frem til næste overnatningssted. Heldigvis kan færgerne da hjælpe os et stykke af vejen og så må benene gøre resten af arbejdet.